Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Hos voksne har mælken en positiv effekt på kroppens sammensætning af fedt og muskler, således af musklerne opbygges på bekostning af fedtet. Foto: Paul Ellis/Scanpix

Mælk mod fedme

Et internationalt forskerteam konkluderer, at mælk og mejeriprodukter har en positiv effekt på flere livsstilssygdomme.

”Det her er utrolig interessant, og det er en vigtig støtte i vores arbejde og i forhold til vores samarbejdspartnere.”

Ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup, er – ikke uden grund – begejstret for de konklusioner, som et team af forskere fra Danmark, Holland og Storbritannien er kommet frem til. Forskerne har opsummeret en lang række undersøgelser af, hvordan mælk og mejeriprodukter indvirker på vores sundhed og især på de mest udbredte livsstilssygdomme, og resultaterne kan læses i en videnskabelig artikel, som blev bragt i det internationale tidsskrift Food & Nutrition Research i efteråret 2016.

”Artiklen konkluderer, at der ikke er grund til at skære ned på indtaget af mejeriprodukter. Tværtimod ser det ud til, at der er flest fordele forbundet med mælk, mens der på nogle områder ikke er nogen effekt, hvilket jo vil sige, at der heller ikke er nogen negativ effekt,” understreger Merete Myrup.

I artiklen kommer forskerne omkring de områder, hvor mælk er blevet beskyldt for at have en negativ påvirkning, nemlig: fedme, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, osteoporose (knogleskørhed), kræft og dødelighed.

Fire sikre positive
I forhold til fedme konstaterer forskerne, at mejeriprodukter er med til at reducere risikoen for fedme hos børn (se artiklen En god drik til de unge). Hos voksne har mælken en positiv effekt på kroppens sammensætning af fedt og muskler, således at musklerne opbygges på bekostning af fedtet.

Da fedme ofte er årsag til type 2-diabetes, har mælk altså også en afledt positiv effekt i forhold til denne sygdom. Yderligere viser mange nye undersøgelser, at især syrnede mejeriprodukter samt ost reducerer risikoen for type 2-diabetes.

Mælk og især mælkens indhold af mættet fedt har i mange år været på anklagebænken som medvirkende til hjerte-kar-sygdomme.

”Tidligere fik folk med hjerte-kar-problemer besked på at skære ned på mejeriprodukterne. Det behøver de ikke længere at få at vide, for det er gennem adskillige undersøgelser vist, at mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Tværtimod har mælk og mejeriprodukter faktisk en positiv effekt på forhøjet blodtryk og i forhold til slagtilfælde,” siger Merete Myrup.

I forhold til dødelighed slås det fast, at der ikke er nogen sammenhæng med mejeriprodukter.

To lidt uklare
På to andre områder er det mere uklart, hvordan mælk påvirker sundheden.

”I forhold til knoglesundheden er der mange faktorer, der spiller ind – især genetiske forhold, men også fysisk aktivitet, alkohol og rygning. Derfor er det et område, der er svært at undersøge, og det er ikke muligt at bevise, at mælk sænker risikoen for knoglebrud,” konstaterer Merete Myrup.

kræftområdet er den positive kendsgerning, at mælk beskytter mod kræft i fordøjelsessystemet, dvs. mave, tarm og blære samt bryst. Når det gælder prostatakræft, hersker der derimod stadig usikkerhed.

”Mælk er blevet beskyldt for at være medvirkende årsag til prostatakræft, og det er fortsat uklart, hvad der er op og ned. Forfatterne til artiklen konkluderer dog, at eftersom der er flere, der dør af tarmkræft end af prostatakræft, er mælkens beskyttende effekt i forhold til tarmkræft vigtigere end en eventuel negativ virkning, når det gælder prostatakræft.”

Vigtige linjer
Merete Myrup kalder artiklen ’et grundigt stykke arbejde med en god opsummering’. Og så er der fire linjer, der især har fanget hendes opmærksomhed. Her skriver forskerne, at ’mejeriprodukter kan have potentiale til at reducere byrden af de mest udbredte kroniske sygdomme i befolkningen og reducere samfundets udgifter til sundhedsvæsnet væsentligt’.

Det betegner Merete Myrup som ’stærke ord’, som er med til at gøre artiklen ekstra interessant.

 

Fakta om artiklen
Der er tale om et såkaldt ’review’, det er altså ikke en ny undersøgelse, men en opsummering af allerede eksisterende undersøgelser og resultater.
Titlen er ’Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence’.
Forskerholdet består af: Tanja Kongerslev Thorning, Anne Raben, Tine Tholstrup og Arne Astrup, alle fra Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring; Sabita S. Soedamah-Muthu fra Wageningen University i Holland samt Ian Givens fra University of Reading i Storbritannien.

 

Udgangspunkt i mælkeskepsis
Baggrunden for den nye artikel er den skepsis i forhold til mælks indvirkning på helbredet, der de senere år er blevet mere udbredt blandt forbrugerne i mange lande. I indledningen skriver forskerne:

”Adskillige historier i medierne og organisationer hævder, at mejeriprodukter øger risikoen for kroniske sygdomme inklusive fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, osteoporose og kræft. Derfor er der en voksende skepsis blandt de almindelige forbrugere i forhold til de helbredsmæssige konsekvenser af at indtage mejeriprodukter. Dette afspejles i et stigende forbrug af plantebaserede drikke fx baseret på soja, ris, mandler eller hvede.”

Seneste nyt