Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
På ’Leaders Forum’ under IDF’s årsmøde diskuterede fem paneldeltagere, hvordan mælk og mejeriprodukter kan bidrage til at mætte 9 milliarder mennesker i 2050 på en bæredygtig måde.

Mælk til ni mia. mennesker

Mejeribranchens bidrag til at brødføde verdens hurtigt voksende befolkning var til diskussion på årsmødet i den internationale mejeriorganisation IDF. Erhvervspolitisk chef for Danish Dairy Board Bruxelles Kirsten Holm Svendsen refererer her fra debatten, som foregik i ’Leaders Forum’.

Hvorledes kan mælk og mejeriprodukter bidrage til at mætte 9 milliarder mennesker i 2050 på en bæredygtig måde?

Det var emnet på ’Leaders Forum’ under IDF’s årsmøde World Dairy Summit 2016 i Rotterdam i sidste uge. Her deltog 1.200 repræsentanter fra mælke- og mejerisektoren i 64 lande under overskriften ’Dare to Dairy’.

Fem paneldeltagere diskuterede emnet: Dilip Rath fra Indiens National Dairy Board; Caludia Gracia, Elanco Mexico; Roelof Joosten, CEO FrieslandCampina; Martin Scholten, Waageningen Universitet, samt Henning Steinfeld fra FAO. Undervejs havde deltagerne i salen desuden mulighed for at komme med kommentarer via et interaktivt system.

Debatten tog udgangspunkt i fem forskellige udsagn, og det første udsagn lød: ”Er det udelukkende regeringerne, der kan sikre landmændenes indkomst.” Dette svarede 91 pct. af tilhørerne nej til.

Dilip Rath, Indien, var derimod klart tilhænger af statslig involvering, for, som han forklarede, så har andelsselskaber været løsningen for Indien, og regeringen har hjulpet med regulering af selskaberne, regulering af importen samt uddannelse.

Claudia Garcia, Mexico, påpegede, at der er behov for balance mellem regeringernes indblanding og landmændenes eget ansvar, og hun henviste til, at der er forskellige behov i udviklede og mindre udviklede lande. Dette var de øvrige paneldeltagere i store træk enige i.

Flere køer belaster vandressourcerne
Andet udsagn: ”For at kunne brødføde ni mia. mennesker bør vi gøre alt, hvad der er teknologisk muligt.”

Dette var Claudia Garcia ikke enig i. Hun mente, at der skal tages hensyn til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. Desuden er det ikke nødvendigvis målet for mejeribruget at skulle mætte ni mia. mennesker, idet en del mennesker ikke kan spise mejeriprodukter dagligt. Endelig ville det kræve mindst 40 mio. ekstra malkekøer, hvilket vil skabe problemer især i områder med mangel på drikkevand, mente hun.

Roelof Joosten, FrieslandCampina, var uenig i udsagnet om behovet for flere køer og de deraf følgende problemer for miljøet. Han mente, at det vigtige er at fastslå, at mælk er en fantastisk ernæringskilde, og at vi skal kommunikere bedre om vores innovation og nye teknologiers fordele.

Videnskaben mangler autoritet
Tredje udsagn: ”Videnskaben skal tage sin meningsdannende autoritet tilbage.” Dette udsagn var 90 pct. af tilhørerne enige i.

Martin Scholten, Waageningen Universitet, mente som udgangspunkt ikke, at videnskaben har mistet al sin autoritet, men han var enig i, at flere og flere mennesker er uenige med videnskabsfolkene, fordi de selv føler noget andet. Som eksempel nævnte han A2 mælk, som, nogle forbrugere mener, er nemmere at fordøje, selv om det ikke er videnskabeligt bevist. Uønskede resultater fra videnskaben kaldes ofte kontroversielle, sagde han og understregede, at videnskabsfolk skal søge at opnå konsensus om de emner, de beskæftiger sig med.

Roelof Joosten fandt det nødvendigt, at der interageres med samfundet på en transparent måde, og mente i øvrigt at der kan skabes en ’gylden trekant’ med stor effekt, hvis man kan få industrien, videnskaben og myndighederne til at arbejde sammen.

Mejeriselskabernes rolle
Fjerde udsagn: ”Mejeriselskaberne er de eneste med førertrøjen på i mejeriverdenen.” 90 pct. af tilhørerne var uenige i dette.

Roelof Joosten: ”Det er hele kæden, der giver kraft til mejerisektoren. Mejeriselskaberne er dirigenten, men uden de andre kommer der ikke noget musik. Der er en gensidig afhængighed mellem producenterne, NGO’erne, forbrugerne og regeringerne.”

Dilip Rath tilføjede, at mejerierne bør oplyse forbrugerne bedre om, hvor vigtigt det er at have adgang til sikre fødevarer.

Claudia Garcia mente, at mejeriselskaberne bør styrke mælkeproducenterne i at blive en stemme for den samlede mejerisektor. Publikum var enige i, at mælkeproducenterne spiller en vigtig rolle i det samlede imagebillede for mejerisektoren.

Malkekoen er livsvigtig for småbønder
Femte udsagn: ”De mellemstatslige organisationer bør drages fuldt ind i mejerisektorens udviklingsproces.” Stort set lige mange af tilhørerne var for og imod dette udsagn.

Henning Steinfeld, FAO, påpegede, at FAO kun kan gøre det, som regeringerne beder om, og at FAO i øvrigt skal fokusere på fødevareforsyningssikkerhed, dyresundhed og genetiske ressourcer. ”Malkekoen er den væsentligste kapital hos småbønder, fordi de får mulighed for at gøre sig uafhængige. I fattige familier, hvor der er en malkeko, er familiens ernæringstilstand simpelthen bedre.”

Henning Steinfeld tilføjede, at mellemstatslige organisationer og mejerisektoren bør have et stærkt samarbejde især på områderne fødevareforsyningssikkerhed og fattigdomsudryddelse. Desuden mente han, at WHO ofte har et meget snævert perspektiv på ernæring, og at man skal passe på med en alt for vestlig tilgang til ernæring. I udviklingsområder er mælk en særdeles vigtig og nødvendig næringskilde, understregede han.

Seneste nyt