Vi bruger cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Deltagere fra Ost & kos opskriftskonkurrence for madbloggere viser, hvordan ost kan bruges på nye måder. Det sker på Mejeriforeningens stand på International FOOD Contest.

Mejeriforeningen giver osten nye klæder

Oste-inspiration er sammen med fremtidsscenarier på Mejeriforeningens program under International FOOD Contest.

Mejeriforeningen inviterer til inspirerende samtaler, opskriftskonkurrence for madbloggere, bud på fremtidsscenarier og god kaffe – det hele sker på International Food Contest 2016 i MCH Messecenter Herning den 1.-3. november.

Programmet giver et spændende kig ind i Mejeriforeningens arbejde med kampagnerne Ost & ko, Mælk er for Livet og Skolemælk. På standen kan man møde en række danske madbloggere, eksperter og fagpersoner i samtale med værterne Anders Halskov, vinder af MasterChef 2015, og madkommunikatør Rasmus Holmgård, der begge er velbevandret i mejeribrugets univers. Værterne lover standens gæster berigende nyt, sjov og fremadskuende input.

“Vi ser frem til at tage medlemmer og andre gæster på International Food Contest med ind i Mejeriforeningens maskinrum og vise, hvad vi arbejder på for at fremme interessen for mejeriernes gode arbejde. Derudover står vi selvfølgelig klar til en snak og en god kop kaffe med mælk,” siger Lars Witt Jensen, marketing manager hos Mejeriforeningen.

Hver dag byder Mejeriforeningens husbarista på friskbrygget kaffe før, under og efter programmet for køkkensamtalerne. Alle aktiviteter foregår på stand nr. M9594.

Program

Tirsdag 1. november
Køkkensamtaler ledes af vært Anders Halskov, vinder af MasterChef 2015.

09.00 Morgenkaffe Martin Kjær, barista og medejer af Luka i Vejle serverer kaffe med din favoritmælk dagen lang. Mælkens kvalitet og type har stor betydning for din kop kaffe. Smag selv forskellen.

12.00 Er der fremtid i dansk ost? Ostebranchens ultimative råstof er ifølge Mads Østergaard-Clausen, Innovation Manager hos Arla Unika, mennesket og dets kreative kraft. Kig forbi og tag med Mads og Anders på en rejse ud i fremtiden og bliv klogere på, hvor ostebranchen er på vej hen.

12.30 Ost & ko sætter osten på bloggen Mød deltagerne i Ost & kos opskriftskonkurrence for madbloggere. Christina Bennetzen fra eatmyheartoutcph og Søren S. Willadsen fra GASTROmad går i køkkenet og tilbereder deres bud på temaet ‘ost i nye klæder’. Oplev kendte ostetyper blive nyfortolket.

14.30 Mælk i eftermiddagskaffen? Anders taler med Martin Kjær, barista og medejer af Luka i Vejle over en kop eftermiddagskaffe til en køkkensamtale om, hvad fremtiden bringer for mælkebaserede kaffer.

15.00 Mælk, børn og skolestart før, nu og i fremtiden Louise Poulsen, marketing project manager hos Mejeriforeningen, samtaler om hvilken rolle mælken har i en god skolestart.

Onsdag 2. november
Køkkensamtaler ledes af vært Rasmus Holmgård, madkommunikatør.

09.00 Morgenkaffe Martin Kjær, barista og medejer af Luka i Vejle serverer kaffe med din favoritmælk dagen lang. Mælkens kvalitet og type har stor betydning for din kop kaffe. Smag selv forskellen.

10.30 Kaffe, mælk og morgenånde Kig forbi, når dagens vært sætter Martin Kjær, barista og medejer af Luka i Vejle stævne til en køkkensnak om, hvorfor morgenkaffe smager anderledes end aftenkaffe.

11.00 Ost & ko sætter osten på bloggen Mød vinderne af Ost & kos opskriftskonkurrence for madbloggere. Camilla Bojsen-Møller fra Ostesnak og Rasmus Palsgård fra feinschmeckeren.dk går i køkkenet og tager os på en osterejse fra det salte til det søde køkken. Side om side fremtryller de hver en salt og en sød ret tilberedt med ost.

13.00 Osten til (frugt)vinen Dagens vært inviterer Jens Skovgaard Pedersen, direktør i Cold Hand Winery, og Camilla Bojsen-Møller fra Ostesnak til en køkkensamtale om ost, vin og frugtvin. Kig forbi og saml inspiration til ostebordet.

13.30 Børn, skolestart og mælk før, nu og i fremtiden Louise Poulsen, marketing project manager hos Mejeriforeningen, samtaler om hvilken rolle mælken har i en god skolestart.

14.30 Osten til øllet Dagens vært på Mejeriforeningens stand sætter Esben Nielsen, formand for Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Herning, stævne på scenen til en samtale om parring af ost og øl.

Torsdag 3. november

09.00-17.00 Kaffe, mælk og smag Martin Kjær, barista og medejer af Luka i Vejle serverer kaffe med din favoritmælk dagen lang. Mælkens kvalitet og type har stor betydning for din kop kaffe. Smag selv forskellen.

09.00-17.00 Skolemælk Besøg skolemælk på standen og få en snak om mælkens rolle i skolen med Louise Poulsen, marketing project manager hos Mejeriforeningen.

Seneste nyt