Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Arla har købt på Endrup Andelsmejeri, men har indtil videre ikke fundet en rentabel løsning på at genoptage produktionen på mejeriet.

Arla køber Endrup

Arla har indgået en aftale om at købe det konkurstruede Endrup Andelsmejeri.

Produktionen har stået stille på Endrup Andelsmejeri siden 30. juni 2017 efter længere tids økonomiske problemer for mejeriet. Mejeriets ledelse og 12 andelshavere har i mellemtiden søgt en løsning, der kunne forhindre mælkeproducenternes kollektive og individuelle konkurs.

Nu har Arla indgået en aftale med henholdsvis Endrup Andelsmejeri og mejeriets kreditorer, der sikrer de ramte mælkeproducenters fortsatte eksistensgrundlag.

Arla har hjulpet andelshaverne i Endrup Andelsmejeri med at forhandle og opnå en økonomisk løsning med mejeriets kreditorer med henblik på at finansiere Endrup Andelsmejeris restgæld. I samme forbindelse overtager Arla også mejeriet og medarbejderne i Endrup Andelsmejeri.

Indtil videre har Arla ikke fundet en rentabel løsning på at genoptage produktionen på mejeriet; Arlas ledelse og bestyrelse vil træffe en endelig beslutning om driften på mejerianlægget i nærmeste fremtid.

Læs Arlas pressemeddelelse her

Seneste nyt