Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Danskernes forbrug af mælk er faldet med cirka 3 pct. om året de seneste fem år, og landedirektør for Arla Foods Danmark, Jakob B. Knudsen, slog fast, at det er en brancheudfordring af få vendt den udvikling.

Husk de gode ting i mælken

Mælkeforbruget falder, og det er en udfordring for mejeribranchen at få fortalt forbrugerne om de gode ting i mælk, sagde landedirektør i Arla, Jakob Knudsen, på Mejeriforeningens medlemsmøde.

De seneste fem år er mælkeforbruget i Danmark faldet med cirka 3 pct. om året, og den samme tendens ses også i de fleste andre vestlige lande. Herhjemme har mælken især tabt markedsandele til sodavand, som efter at sukkerafgiften blev afskaffet i 2012 har oplevet en stigning i salget på 20 pct.

I sit oplæg med titlen ’Mælkens samfundsmæssige udfordringer’ fortalte landedirektør for Arla Foods Danmark, Jakob B. Knudsen, på Mejeriforeningens medlemsmøde tirsdag om, hvorfor drikkemælken er under pres.

”Mælken har blandt andet tabt popularitet, fordi befolkningens accept af at ’mælk er sundt’ er begyndt at skride. Det gælder især blandt de unge under 29 år, og det er ikke kun et storbyfænomen,” fastslog Jakob Knudsen.

Fødevarer som religion
Jakob Knudsen forklarede, at der overordnet set er tre grunde til den negative udvikling: Sundhed, klima og dyrevelfærd.

”I forhold til sundhed, så er de ernæringsmæssige fakta røget ud til fordel for følelser. Der eksisterer meget ’fake news’, som får lov at stå uimodsagt, blandt andet fordi vi som producenter er underlagt anprisningsreglerne. Det er virkelig en udfordring, at vi ikke må formidle viden-baseret fakta.”

Med henvisning til bl.a. 'dokumentarfilmene' ’Cowspiracy’ og ’What the Health’ erkendte Jakob Knudsen, at mejeriindustrien er oppe imod nogle folk, der brænder for deres sag.

”Fødevarer er blevet en religion, og det er svært at diskutere med religiøse, selv om mange af deres påstande om blandt andet manglende dyrevelfærd er udokumenterede. I Danmark har vi god dyrevelfærd, men når for eksempel 11 pct. af de unge fravælger mælken på grund af dyrevelfærd, så vi må spørge os selv, om vi har været gode nok til at formidle det til forbrugerne.”

Jakob Knudsen kaldte CO2 udledningen fra mælkeproduktionen for ’mejeribrugets akilleshæl’, og den er blevet udnyttet af producenter af konkurrerende produkter.

”De glemmer bare at fortælle, at næringstætheden som regel er langt bedre i mejeriprodukter, men det er en svær historie for os at forklare på en simpel måde.”

Et langt, sejt træk
Jakob Knudsen sluttede sit oplæg af med nogle bud på, hvordan mejeribranchen skal komme videre:

”I stedet for at fortælle folk, hvad de skal spise, og hvad de ikke skal spise, skal vi blive bedre til at appellere til følelserne. Vi skal slå på alle de gode ting, der er i mælken, og så skal vi fortsætte arbejdet med nye produkter, miljø, dyrevelfærd og sundhed. Det bliver et langt, sejt træk, og det er en brancheudfordring, som alle skal tage del i.”

 

Mejeriforeningens medlemsmøde 
Temaet for Mejeriforeningens medlemsmøde var ’Muligheder for at tilføre mælkeråvaren værdi’. Mødet blev indledt med en rundvisning på Arla Innovation Centre, og bagefter gav innovationsdirektør i Arla Foods, Sven Thormählen et indblik i, hvordan selskabets udviklings- og forskningsmedarbejdere kommer tæt på forbrugerne og gennem dialog får et billede af, hvad forbrugerne forventer og forbrugertrends.

Efter Jakob Knudsens oplæg fortalte Camilla Birch fra konsulentfirmaet Birch&Birch om, ’hvad forbrugeren tænker, når hun (måske) køber mejeriprodukter’. Her var nogle af nøgleordene lokalproduceret, dyrevelfærd og ikke mindst god smag.

Seneste nyt