Vi bruger cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
På Mejeriforskningens dag diskuterer deltagerne, hvordan ny viden giver muligheder for at udvide og udvikle erhvervet.

Mejeriforskningens dag trækker fulde huse

Det er ny rekord, når næsten 200 repræsentanter fra mejerier, følgeindustrier og universiteter på torsdag mødes til Mejeriforskningens dag for at diskutere, hvordan ny viden giver muligheder for at udvide og udvikle erhvervet.

Torsdag den 2. marts 2017 afholder dansk mejeribrug for 4. gang Mejeriforskningens Dag på Hotel Legoland i Billund. Knap 200 deltagere er i år tilmeldt konferencen, hvilket er ny rekord. Konferencen henvender sig primært til ansatte i mejeri- og følgeindustrien samt forskere på vidensinstitutionerne.

I år fokuseres der på, hvordan ny viden giver muligheder for at udvide og udvikle mejerierhvervet. Som noget nyt behandles de valgte emner af henholdsvis en forsker fra universiteterne og en virksomhedsrepræsentant. Målet er at matche den nyeste forskning med virksomhedernes bud på implementering af den opnåede viden samt bud på, hvad der mangler af viden og et indblik i, hvordan arbejder man med området ude i virksomhederne.

”Det er positivt, at så mange fra vidensinstitutioner, mejeribrug og følgeindustri endnu en gang er klar til at trække en dag ud af kalenderen for at blive klogere på, i hvilken retning mejeriforskningen går, og hvordan resultaterne kan være med til fortsat at sikre innovationskraft og konkurrencedygtighed på både det danske og det globale marked, siger Grith Mortensen, der er en af de ansvarlige for Mejeriforskningens Dag.

Dagen arrangeres af Mejeribrugets ForskningsFond sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening, Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Landbrug & Fødevarer.

Se programmet for Mejeriforskningens Dag 2017

Seneste nyt