Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
De centrale aktører i 'The Dairy Matrix'-symposiet på Axelborg. Fra venstre: Moderator Mette Walsted Vestergaard, Professor Ian Givens, Dr. Emma Feeney, ernæringsforsker Lea Brader fra Arla, professor Arne Astrup fra KU.

Ny forskning trækker ost ud af skammekrogen

Fede mejeriprodukter er sundere, end man hidtil har antaget, og især ost er en del bedre end sit rygte. Det viser ny forskning, hvor forskerne har set på samspillet mellem næringsstofferne i en fødevare, i stedet for alene at se på næringsstofferne. Resultaterne blev onsdag præsenteret på Axelborg i København.

Af freelancejournalist Morten Olsen

Dr. Emma Feeney fra University of Dublin smider et billede af to rugby-spillere op på lærredet. Det er sådan, man skal forstå den nye forskning, forklarer hun tilhørerne. For ligesom spillerne på et rugbyhold bliver bedre, hvis holdet spiller godt sammen, så gør næringsstofferne i fødevarer det også. Derfor vil 100 gram mættet fedt fra smør ikke påvirke helbredet på samme måde som 100 gram mættet fedt fra ost. Det hele afhænger nemlig af, hvordan fedtet opfører sig, når det bliver indtaget sammen med de andre næringsstoffer i fødevaren som fx protein eller calcium.

Emma Feeneys forskning fokuserer på den såkaldte fødevarematrice, som er udviklet på baggrund af nye forskningsresultater fra de seneste ti års forskning. Her har forskerne set på, hvordan produkternes sammensætning påvirker forskellige sundhedseffekter hos en bred vifte af personer.

Resultaterne viser, at selv de fede og salte mejeriprodukter har flere gode egenskaber, og slet ikke øger risikoen for en række livstilssygdomme, som man ellers skulle tro, hvis man bare læser varedeklarationen. Ja faktisk ser det ud til, at nogle af dem ligefrem har en positiv effekt.

De opsigtsvækkende resultater turnérer Emma Feeney og en række kollegaer rundt med i Europa i disse dage, og onsdag blev de fremlagt på et symposium under overskriften ’The Dairy Matrix’ hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg i København. Omkring 50 interesserede deltog, heriblandt privatpraktiserende diætister og fagpersoner fra myndigheder og forskningsinstitutioner.

Ost er bedre end sit rygte
Et af de produkter, som vi nok skal til at ændre vores syn på, er ost, og et af forsøgene med ost er netop det, der har overrasket Emma Feeney mest i arbejdet med matricen. I et forsøg med fire forskellige grupper fik den ene gruppe en helt ostefri diæt i seks uger, hvorefter deltagerne i seks uger fik en diæt, hvor de spiste 120 g almindelig hård ost om dagen. Og resultatet var, at kolesteroltallet faldt, da forsøgspersonerne røg over på ostediæten.

”Det var et meget overraskende resultat for os og de fleste, jeg har vist resultaterne til. For vi ved, at ost har et højt fedtindhold og et højt indhold af mættet fedt. Så hvis vi kun ser på næringsstofferne i ost, så burde man ikke se den effekt. Så det er et meget stærkt bevis for matricen,” siger Emma Feeney.

Calcium spiller ind
En af de ting, der blandt andet spiller ind på, hvordan fedt opfører sig i kroppen, kan være calcium-indholdet i mejeriprodukterne. Det viser et andet studie, som er lavet af Arne Astrup, der er professor og institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

I studiet gav Arne Astrup forsøgspersonerne det samme fede måltid ad tre omgange, og hver gang blev der tilsat en ekstra mængde calcium. Det viste sig, at mængden af calcium i måltidet har indflydelse på, hvor meget fedt der kan måles i blodet efter måltidet – jo mere calcium i måltidet, des mindre fedt i blodet.

”Hvis man spiser ost eller bruger mælkeprodukter med meget calcium i madlavningen, så vil det reducere mængden af fedt i blodet, og vi ved, at høje stigninger i blodets fedtindhold er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme. Så det er endnu et eksempel på, at noget, man normalt ikke tilskriver en effekt, faktisk har en virkning på kolesteroltallet og risikoen for hjertekarsygdomme,” forklarer Arne Astrup.

I et andet forsøg kunne han se, at en kost med meget ost ikke giver et højere blodtryk, selvom den burde gøre det med sit høje saltindhold. Indholdet af calcium, magnesium og peptider i ost trækker nemlig i den anden retning, så ost i nogle tilfælde vil være med til ligefrem at sænke blodtrykket.

Kostanbefalinger bør ændres
Resultaterne går stik imod kostanbefalingerne i de fleste lande. I Danmark hedder tre af de ni officielle kostråd fx, at man skal vælge magre mejeriprodukter, skære ned på al mættet fedt og spise mindre salt. Men dem skal vi ifølge Arne Astrup have kigget på igen.

”Vi skal i højere grad tilpasse kostråd til den videnskabelige evidens, og så ved vi i dag også at folk er meget forskellige, og at f.eks. type 2 diabetikere har godt af federe fødevarer,” siger han.

Ian Givens, der er professor og leder af Institut for Fødevarer, Ernæring og Sundhed på University of Reading forudser i sit oplæg, at mange myndigheder kommer til at justere på deres kostanbefalinger.

”Hvis vi ser på historien om mættet fedt, så har man tidligere været enige om, at det var usundt. Her siger vi, at det nok afhænger af, hvor du får det mættede fedt fra. Jeg tror, der kommer en proces, hvor vi kvalificerer anbefalingerne uden nødvendigvis at frikende mættet fedt fuldstændig,” forklarer han.

Og det skal nok også til, før det ændrer noget hos fødevareproducenterne. Det forklarer den fjerde oplægsholder på seminaret, Lea Brader, der er ernæringsforsker hos Arla.

”Som et stort firma, så bliver vi nødt til at følge de eksisterende anbefalinger for at opretholde vores troværdighed. Så vi vil blive ved med at reducere det mættede fedt og tilsat salt og sukker i vores produkter, for det er det, der er bestemt på nationalt plan,” forklarer hun.

I den efterfølgende debat er et af emnerne netop de officielle kostråd. Mens flere af forskerne slår til lyd for, at kostrådene snarest bør ændres i henhold til den nye indsigt fra fødevarematricen og lignende, maner flere af fagpersonerne i salen til forsigtighed. Der skal endog meget solide beviser på bordet, før man begynder at pille ved de officielle anbefalinger. Det vil kun skabe forvirring i befolkningen, hvis man ændrer kostrådene, hver gang der kommer ny forskning, lyder argumentet.

Læs mere om The Dairy Matrix i en artikel på hjemmesiden ernæringsfokus

 

Seneste nyt