Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Danskerne går i stigende grad efter den fyldige, naturlige smag, når de vælger mejeriprodukter. Det kan blandt andet aflæses i et stigende forbrug af sødmænd.

Sødmælk hitter blandt forbrugerne

Danskernes forbrug af sødmælk, fløde og cremefraiche vokser, viser ny mejeristatistik.
”Tidligere tiders fedtforskrækkelse er på retur. Forbrugerne går i stigende grad efter den gode, fyldige smag, når de køber mejeriprodukter,” lyder forklaringen fra ernæringsekspert i Landbrug & Fødevarer.

For ikke så længe siden gik det kun én vej med danskernes forbrug af sødmælk: Nedad.

Mens hver dansker i 1999 i gennemsnit drak 23,8 liter sødmælk om året, så var forbruget 10 år senere mere end halveret til 10,8 liter.

Men nu går tendensen så småt den anden vej. De seneste fem år er gennemsnitsforbruget pr. indbygger rundt regnet steget med 1 liter om året, og i 2016 nåede det op på 16 liter, viser en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer. Fra 2011 til 2016 er forbruget således vokset med godt 40 pct. Fra 11,3 til 16 liter.

En lignende, men knap så markant tendens, kan ses inden for forbruget af fedtrige produkter som fløde og cremefraiche. Her steg forbruget sidste år med henholdsvis 0,2 og 2,2 pct.

 

’Forbrugerne vil have naturlige fødevarer’

I Landbrug og Fødevarer ser konsulent i ernæringsafdelingen Katrine Langvad tendensen som et signal om, at tidligere tiders fedtforskrækkelse for alvor er på vej ud af danskernes køkken.

”Forbrugerne har fået et mere afslappet forhold til fedtindholdet i mejeriprodukter og andre fødevarer. I dag går man op i, at maden skal smage af noget, og her har de mere fedtholdige produkter, som udgangspunkt, noget at bidrage med. Flere og flere går efter den gode, fyldige smag, når de køber mejeriprodukter”, siger hun, og tilføjer, at det stigende forbrug af sødmælk samtidig er udtryk for en helt anden tendens i tiden.

”Forbrugerne går i stigende grad efter det ’naturlige’ og ’oprindelige’, når de køber fødevarer. Sødmælk har et fedtindhold på 3,5 pct. og er i sin sammensætning meget tæt på den oprindelige mælk, der kommer lige fra koen,” siger Katrine Langvad.

”Dertil spiller danskernes store interesse for god kaffe også en rolle. Når der skal mælk i kaffen, foretrækker mange den ægte vare i form af den fyldige sødmælk. ’Skinny latte’-tendensen med skummetmælk er helt klart på vej ud,” slutter hun.

 

Letmælken taber terræn

Som det fremgår af vedlagte graf over danskernes forbrug af sød-, let- og skummetmælk de seneste knap 20 år, er det forsat de fedtfattige mælketyper, som de fleste slukker tørsten i. Men sødmælkens årelange tilbagegang er afløst af vækst, og gennemsnitsforbruget af sødmælk nærmer sig nu letmælken, der tilbage i 1999 var danskenes absolut foretrukne mælketype med 54,7 liter/år mod sødmælkens 23,7 liter/år og skummetmælkens 19,2 liter/år. I dag er forbruget af letmælk nede på 22,2 liter/år, mens sødmælken er steget til 16 liter/år. Efter adskillige år med faldende forbrug har sødmælken for nylig fået et mindre comeback. Danskernes gennemsnitlige, årlige forbrug af sødmælk er således steget med godt 40 pct. de seneste seks år. Fra 11,3 liter i 2011 til 16,0 liter i 2016.

Som det også fremgår, oplevede skummetmælken en meget markant vækst i 00’erne. Det skyldes blandt andet introduktionen i af minimælken i 2001. Minimælk har et fedtindhold på max 0,5 pct. og befinder derfor rent mejeriteknisk i skummetmælkskategorien. Da forbruget toppede, drak danskerne i gennemsnit 54,7 liter skummet- og minimælk om året. I dag er det faldet til 48,2 liter/år.

Seneste nyt