Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Sådan udviklede forbrugerprisindekset sig for fire typer mejeriprodukter i 2016 ifølge Danmarks Statistik.

Stigende mælkepris begynder at slå igennem i butikkerne

Foreløbig ses prisstigningerne især på drikkemælk.

Efter at priserne på mejeriprodukter igennem lang tid har ligget på et lavt niveau, viser tal fra Danmarks Statistik, at især prisen på drikkemælk begyndte at stige i slutningen af 2016. Det er sket i takt med, at mælkeprisen til landmanden er blevet hævet flere gange siden august sidste år.

Se graf med prisudviklingen på mælk, smør, ost og yoghurt i 2016 (PDF)

Med undtagelse af konventionel sødmælk var prisen på både de konventionelle og økologiske drikkemælkstyper højere ved udgangen af 2016 end i begyndelsen af året, men stigningen, som var på 7 pct., er først sket i oktober/november.

Efter små udsving hen over året begyndte også prisen på yoghurt og ost at pege i opadgående retning i årets sidste måneder.

Smør skiller sig ud
Prisen på smør er derimod faldet hen over efteråret, hvilket er ret bemærkelsesværdigt, fordi smørprisen – både på verdensmarkedet og i Europa – i samme periode tog et gevaldigt hop opad. Fx blev prisen på detailpakket smør i Tyskland fordoblet fra juli til begyndelsen af oktober. Nu ser det imidlertid ud til, at der også sker noget på det danske marked.

”Et hurtigt tjek på denne uges butikspriser viser, at prisen på en pakke Lurpak smør (250 g) nu ligger på knap 23 kr., hvor den længe har holdt sig under 20 kr. ,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Niels Ole Nielsen.

Seneste nyt