Vi bruger cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Pilotmejeriet på Københavns Universitet udgør en del af professor i mejeriprocesteknologi Lilia Ahrnés arbejdsplads, og det er blandt andet her, hun sammen med de studerende arbejder med det, hun selv kalder ’et fantastisk råmateriale’ – mælk. (Foto: Mikkel Østergaard)

Fascineret af dansk mejeriindustri

Mælk er et fantastisk råmateriale, og med forskning og ny teknologi kan vi adskille og kombinere mælkekomponenter og skræddersy mejeriprodukter til forskellige forbrugeres behov. Det mener Lilia Ahrné efter et år på posten som professor i mejeriprocesteknologi.

Lilia Ahrné er vokset op i Portugal og har boet i Sverige de seneste 23 år, så da hun den 1. april 2016 tiltrådte stillingen som professor i mejeriprocesteknologi ved Københavns Universitet, var hendes kendskab til dansk mejeriindustri ret begrænset.

”Det var en stor glæde for mig at opdage, at mejeriindustrien i Danmark er særdeles dynamisk, og at der foregår rigtig meget interessant forskning på området.”

Lilia Ahrné er ikke bare blevet fascineret af dansk mejeriindustri, hun er også fascineret af råvaren, og hun tøver ikke med at kalde mælk for ’et fantastisk råmateriale’.

”Mælk er jo meget mere end fedt og proteiner, det er blandt andet også vigtige vitaminer og mineraler. Forbrugerne vil gerne have convenience – mælk er i sig selv meget convenience, og så er det let at skræddersy mejeriprodukter til forskellige aldersgrupper,” konstaterer hun og fortsætter:

”Der ligger et stort potentiale i mælk, der giver os mulighed for at imødekomme nye trends, fx i form af nye drikkevarer, snacks eller dip bestående af mælkeproteiner kombineret med plantebaserede ingredienser. Det kunne også være kød-erstatning lavet på mælkeprotein eller som erstatning for E-numre.”

To hovedopgaver
Som professor i mejeriprocesteknologi er Lilia Ahrnés to hovedopgaver at styrke såvel forskningen inden for mejeriteknologi som undervisningen af studerende, dvs. mejeriingeniører. Det er i store træk de samme typer opgaver, hun varetog i sin tidligere stilling som professor i fødevareteknologi ved det tekniske universitet Chalmars i Göteborg.

”Jeg kan lide at bygge ting op og få dem til at flytte sig fremad. Det giver mig energi,” siger Lilia, som siden sin ansættelse har besøgt både mejerier og leverandører af mejeriudstyr for at få klarlagt, hvor udfordringerne ligger.

En af Lilias store styrker er, at hun i årenes løb har arbejdet med mange forskellige fødevarer, og derfor var skiftet til mælk og mejeriteknologi heller ikke svært for hende. I forhold til hendes forskningsområde handler det nemlig mere om produktionsprocesserne end om selve produktet.

”Når du først forstår, hvordan de forskellige processer indvirker på produkterne, kan du altid forbedre og udvikle dem, uanset om det er juice, chokolade eller mælk,” forklarer Lilia.

Pioner på ny uddannelse
Lilia Ahrné er født og opvokset i Portugal, og det var lidt af et tilfælde, at hun blev sporet ind på fødevarebranchen, da hun efter gymnasiet skulle vælge uddannelse.

”Jeg havde overvejet at læse biologi eller kemi, men så så min far en annonce for en ny, femårig uddannelse inden for fødevareteknologi, der også inkluderede kemi og life science. Det var selvfølgelig lidt usikkert at satse på den, fordi det var en helt ny uddannelse, men det var lige det, jeg gerne ville, og jeg har aldrig fortrudt det.”

Den nye uddannelse fik fra starten et internationalt tilsnit, fordi det var nødvendigt at hente undervisere fra udlandet – især USA og England. Undervejs i forløbet var Lilia i München for at lave sin kandidatafhandling ved det tyske teknologiinstitut Fraunhofer-Gesellschaft, og efter at have afsluttet uddannelsen fik hun sin ph.d. i et samarbejde med University of California, hvor hun opholdt sig i længere perioder.

Fast adresse i Sverige
En måned efter at Lilia havde afsluttet sin ph.d., flyttede hun i august 1994 til Lund for at starte i en postdoc-stilling (en midlertidig forskerstilling), der var oprettet i et samarbejde mellem Tetra Pak og Lunds Universitet.

”Egentlig var jeg ikke specielt glad for at skulle væk fra Portugal igen, men jeg blev godt modtaget, og der var et rigtig godt miljø både hos Tetra Pak og i samarbejdet med universitetet.”

Opholdet i Sverige har nu varet i næsten 23 år. Efter at have færdiggjort sin postdoc blev Lilia ansat som udviklingsingeniør hos Tetra Pak. Her mødte hun sin svenske mand, og cirka samtidig med at de fik en søn, flyttede familien til Göteborg, hvor Lilias mand havde fået arbejde. I Göteborg blev Lilia ansat ved SIK – Svenska Institut for Livsmedel och Bioteknik. Her arbejdede hun i 18 år - de sidste tre år som adjungeret professor i fødevareteknologi – lige indtil hun blev headhuntet til stillingen ved Københavns Universitet.

”Jeg syntes, det lød meget interessant – ikke mindst på grund af det samarbejde, der er mellem mejeriforskningen og -industrien i Danmark, og jeg kunne se, at der ville være nogle gode udfordringer.”

To forskningsområder
For Lilia Ahrné har industriel forskning en klar fordel:

”Jeg kan godt lide, at resultaterne af din forskning bliver brugt ude i produktionen efter forholdsvis kort tid, i stedet for forskning i noget, der måske først bliver brugt langt ude i fremtiden.”

Foreløbig koncentrerer Lilia sin forskningsindsats omkring to projekter, der begge handler om nye måder at forarbejde mælken på og også om forlænget holdbarhed.

’Mild procesteknologi’ er det ene, og her er målet at finde et alternativ til opvarmning af mælken for at slå bakterierne ihjel. Det kan for eksempel være ved hjælp af High Pressure Processing, hvor bakterierne bliver dræbt af et højt tryk, uden at produktet tager skade. Metoden er igennem nogle år blevet anvendt på friskpresset juice, hvilket både forbedrer smagen, bevarer flere vitaminer og samtidig har gjort det muligt at forlænge holdbarheden.

”Blandt forbrugerne er der et voksende ønske om, at fødevarerne skal forarbejdes mindre, fordi mange tror, at forarbejdning ødelægger maden. Det passer i de fleste tilfælde ikke, men vi skal jo imødekomme forbrugernes ønsker, og så vil det selvfølgelig være en fordel, hvis vi kan forlænge holdbarheden på fx drikkemælk, samtidig med at vi beholder kvaliteten.”

Lilia understreger, at der er nogle udfordringer ved nye teknologier som High Pressure, men at det vil være muligt at fremstille et sikkert produkt med de samme egenskaber som rå mælk, fx ved at kombinere forskellige processer.

”Der er langt fra research til produktion, og vi skal hele tiden opveje fordele mod ulemper og sætte det ind i en sammenhæng.”

Det andet område, Lilia har valgt at koncentrere sin forskning om, er pulver og koncentrat, som begge er vigtige produkttyper i forhold til eksport til fjerne egne og områder uden mulighed for køl.

”Disse produkter behøver ikke altid at være i form af pulver. Der findes nye muligheder, hvor der ikke skal bruges så meget energi i produktionen, og som dermed er mere bæredygtige. Det gælder ikke mindst inden for membranteknologien, hvor Danmark virkelig er langt fremme. Den teknologi skal udvikles og udbygges i samarbejde med erhvervet.”

Undervisningens fordele
Den anden hovedopgave, der er knyttet til jobbet som professor, er undervisning af de studerende (mejeriingeniører).

”Forskning og uddannelse går hånd i hånd. Vi skal bruge god forskning for at kunne undervise de studerende i den nyeste viden, og samtidig er det meget vigtigt at få uddannet dygtige folk både til at arbejde i fødevareindustrien og til at forske. Der er især behov for flere teknisk uddannede personer i fødevareindustrien, og en af mine opgaver er netop at inkludere teknologi i undervisningen og få de studerende op på et højere niveau.”

Lilia underviste også, da hun var professor på universitetet Chalmars i Sverige, og det er en opgave, hun er rigtig glad for.

”Jeg kan godt lide at inspirere andre, og så bliver jeg selv inspireret af de studerende og undervisningen.”

FAKTA

Lilia Ahrné er ansat af mejeribruget (gennem Mejerirationaliseringsfonden), Arla Foods og Københavns Universitet.
Som professor i mejeriprocesteknologi skal Lilia Ahrné lede arbejdet på den platform, der hedder mejeriteknologi. Hendes to hovedopgaver er at styrke såvel forskningen inden for mejeriteknologi som undervisningen af studerende, dvs. mejeriingeniører.
Til daglig pendler Lilia – ofte med tog – mellem hjemmet i Lund, som familien er flyttet tilbage til, og Institut for Fødevarevidenskab i det centrale København, hvor hun har sit kontor.
I ferierne er hun glad for Ryan Air’s flyrute til Porto, hvor hun stadig har god kontakt til familie og venner.

Læs her, hvorfor global produktionsdirektør i Arla Foods, Lars Dalsgaard, og direktør for Thise Mejeri, Poul Pedersen, mener, det er nødvendigt at have en professor i mejeriprocesteknologi ansat.

Seneste nyt