Vi bruger cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
'Motorvejen' er Holstebro Mejeris interne navn på de store produktionslinjer, som her almindeligt pakkesmør. Uanset at produktionen kan komme op på 12.000 kg i timen, bliver der aldrig slækket på kvalitetsarbejdet undervejs. Foto: Flemming Jeppesen.

Styr på detaljen

Kvalitet er alfa og omega på verdens største smørmejeri, Holstebro Mejeri. Her bliver produkterne kontrolleret 15 gange, inden de får lov at forlade mejeriet.

Der gik et sus gennem hal J i Messecenter Herning den 5. november 2013, da vinderen af smør- og blandingskategorien blev kåret. For første gang i ti år var det ikke et produkt fra Holstebro Mejeri, der vandt denne kategori ved International FOOD Contest. Den dag glemmer de aldrig på mejeriet.

”Da det første chok havde lagt sig, og vi havde fået snakket om, hvad der var gået galt, var alle medarbejderne på mejeriet enige om, at vi skulle have den titel tilbage,” husker mejeridirektør på Holstebro Mejeri Klaus Jeppesen.

Herefter blev opmærksomheden omkring kvaliteten strammet til det yderste, og de seneste tre år har mejeriet igen haft den eftertragtede pris med hjem fra den årlige mejeridyst i Herning, hvor omkring 1.500 mejeriprodukter bliver bedømt på kvaliteten.

Kvalitet, kvalitet, kvalitet…
Kvalitet er dog ikke noget, mejeriets ansatte kun arbejder med op til International FOOD Contest. Det sker hver eneste dag, understreger Klaus Jeppesen. Kontrollen starter, så snart fløden ankommer til mejeriet, og før den overhovedet får lov at komme ind i smørmaskinen, er den blevet bedømt tre gange.

”Den mindste smagsnuance i fløden ryger lige igennem til det færdige produkt, så hvis smagen ikke er helt rigtig, kan vi simpelthen ikke bruge fløden til vores produkter. Heldigvis sker det kun få gange om året, at vi må afvise en tankbil af den grund,” fortæller Klaus Jeppesen.

Inden mejeriets produkter forlader stedet, er de blevet smagsbedømt og kontrolleret 15 gange.

Det danske verdensnavn
Meget af fløden ender som produkter, der bærer det verdensberømte navn Lurpak. I over 100 år har Lurpak-navnet været garanti for, at smørret er fremstillet af dansk fløde på et dansk mejeri, og ikke mindst for høj kvalitet (se også boksen nedenfor om 'Historisk Lurpak kontrol').

“Kvalitet udgør DNA’et i Lurpak. Produktet har gennem sin mere end 100-årige historie henvendt sig til de forbrugere, som ønsker sikkerhed for den bedste kvalitet hver gang. Når man køber Lurpak, ved man, at der er kælet ekstra for detaljen,” siger Klaus Jeppesen.

Lurpak er et af de danske brands, der er bedst kendt uden for landets grænser, og i dag eksporteres lurmærkede produkter til ca. 80 lande over det meste af verden – fra Australien over Indien til Marokko og USA. Op gennem historien har England været det suverænt største marked for Lurpak, og det gælder stadig.

Smør i nye klæder
Afsætningen af Lurpak vokser årligt med 5-6 pct., og det skyldes ifølge Klaus Jeppesen blandt andet udviklingen af nye produkter. Et eksempel er serien Lurpak Cook’s Range, der er specielt udviklet til madlavning. Serien består blandt andet af Lurpak Spray, der fx kan bruges til at smøre bageformen eller give ovnkartoflerne en sprød overflade.

”Når vi udvikler nye produkter, sker det ofte i samarbejde med engelske ’food lovers’, som gerne vil gøre madlavningen lettere og mere unik med den velkendte Lurpak-smag. Det er vigtigt for os at udvikle nye produkter for at følge med de nye trends og sikre, at vi fortsat har en plads i forbrugernes husholdning,” understreger Klaus Jeppesen.

Idéerne til nye produkter kan opstå, når kunder besøger mejeriet.

”Det er en fordel for os at være tæt på kunden, for det gør os klogere på, hvad der bliver solgt og efterspurgt, og dermed hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre” siger Klaus Jeppesen.

Verdens største
Ca. 40 pct. af al dansk fløde ender på Holstebro Mejeri. Det betyder, at der på en gennemsnitlig dag kommer 17 tankbiler med tilsammen 557 ton fløde til mejeriet. Fløden kommer fra mejerier i det meste af landet, hvor den er blevet tilovers i forbindelse med produktion af drikkemælk, ost eller andre mejeriprodukter.

Inde i mejeriet kører smørprodukter rundt på 26 forskellige pakkelinjer i et utal af varianter – fra de små 7 grams pakker til 25 kilos kasser. Cirka hvert andet minut er en palle klar til at blive kørt ud på kølelageret, og i 2016 blev der produceret cirka 125 mio. kg smør og blandingsprodukter. Dermed er mejeriet ikke bare Danmarks, men hele verdens største smørmejeri.

Olien er kommet for at blive
Mens fløde er den suverænt vigtigste ingrediens på mejeriet, kommer rapsolie ind på en sikker andenplads. Olien blandes i en stor del af smørret, for både i Danmark og udlandet foretrækker de fleste forbrugere at smøre et blandingsprodukt som Kærgården eller Lurpak Spreadable på deres brød, fordi det er smørbart direkte fra køleskabet. Sidste år brugte mejeriet derfor over 21 mio. kg rapsolie, og blandingsprodukter udgør mere end 2/3 af mejeriets produktion. Også her er der tænkt på detaljen.

”Vi har tilpasset opskriften på blandingsprodukterne efter landets brødvaner: I Danmark er det beregnet til at blive smurt på forholdsvis hårdt brød som rugbrød, mens produkterne til det engelske marked er tilpasset til blødere, hvidt brød,” fortæller Klaus Jeppesen.

Hvert år producerer Holstebro Mejeri ca. 12 mio. kg Kærgården til det danske marked.

Center for knowhow
Mejeriets produktion er i mange år kun gået én vej – opad, så det er begyndt at knibe med pladsen. Kun i 2015 faldt produktionen af blandingsprodukter, men det var der en positiv forklaring på, fortæller Klaus Jeppesen:

”I 2013 var salget af Kærgården til Tyskland blevet større end i Danmark, så det blev besluttet at flytte produktionen væk herfra for at frigøre fedt til produktionen af Lurpak, som jo skal produceres af dansk fløde. Arla opførte derfor et ’mini-Holstebro’ på mejeriet i Pronsfeld, hvor størstedelen af Kærgården til Tyskland nu produceres.”

Arla producerer desuden smør i England og Sverige. De fire smørmejerier er gode til at udveksle erfaringer, og Holstebro Mejeri deler gerne ud af sin store knowhow ved bl.a. at sende medarbejdere ud til de øvrige smørmejerier.

”Hvis der opstår problemer på et af de andre smørmejerier, sender vi medarbejdere herfra ud for at hjælpe. Det hænder så også, at de kommer hjem med noget viden, vi kan drage fordel af her på mejeriet,” siger Klaus Jeppesen.

Han lægger ikke skjul på, hvor vigtig medarbejdernes engagement og trivsel er for mejeriet.

”Passionerede medarbejdere er sammen med en fantastisk råvare og moderne maskineri afgørende for, at vi kan holde den høje kvalitet på mejeriets produkter,” slutter Klaus Jeppesen.

 

Fakta Arla Foods Holstebro Mejeri 
Verdens største smørmejeri
Indvejning: 308 mio. kg fløde og 21,3 mio. kg rapsolie.
Produktion: 125 mio. kg smør og blandingsprodukter.
Over 2/3 af produktionen er blandingsprodukter.
190 ansatte.
Modtager fløde både fra andre Arla-mejerier og eksterne mejerier i Danmark.
Efter den obligatoriske varmebehandling bliver ca. 20 pct. af fløden pumpet ind til naboen, Holstebro Flødeost, som i bogstaveligste forstand er bygget sammen med smørmejeriet.
Produktionen kører i døgndrift fem dage om ugen samt i weekenderne op til højtiderne, især jul.
Mejeriet har 51 basisrecepter, og der produceres 378 varenumre.
Produkterne vejer fra 7 g til 25 kg.
Udgift til emballage: ca. 300 mio. kr. om året.

 

Historisk Lurpak kontrol
Historisk set har lurmærket smør været et vigtigt eksportprodukt for Danmark, og i mere end 100 år har smørret været berømt langt uden for landets grænser for sin høje kvalitet. Det har i årenes løb resulteret i mange udenlandske efterligninger. Især i 1800-tallet gav det store problemer, og derfor fik de danske mejerier i 1901 registreret lurmærket som varemærket for dansk smør.

Siden 1911 er der jævnligt foretaget blindsmagninger og stikprøver for at sikre, at lurmærket smør lever op til de strenge kvalitetskrav. I dag mødes eksterne, specialtrænede fagfolk en gang om ugen året rundt til bedømmelse af smørret og blandingsprodukterne for at sikre en høj og ensartet kvalitet.

 

Kærgården brød loven og overtog smørmarkedet
Da Arla (det daværende MD Foods) i 1990 sendte blandingsproduktet Kærgården ud på det danske marked, gav det genlyd både blandt forbrugerne og i landets medier. På det tidspunkt var det nemlig i strid med den såkaldte ’smørbekendtgørelse’ at blande smør med rapsolie, og lovovertrædelsen udløste derfor en bøde på 25.000 kr.

Baggrunden for at bryde loven var, at mens det var forbudt at producere blandingsprodukter i Danmark, var det ikke forbudt at importere dem, og udenlandske produkter var derfor på vej ind over grænsen. Det gjaldt altså om at komme ind på markedet og slå navnet fast, hvilket lykkedes over al forventning. 15 måneder efter lanceringen overhalede Kærgården Lurpak smør, og i dag producerer Holstebro Mejeri årligt, hvad der svarer til 60 mio. bakker Kærgården med 200 gram.

 

Seneste nyt