Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Steen Nørgaard Madsen: ”Der forestår et massivt lobbyarbejde med at sikre, at dansk landbrug og mælkeproduktion ikke bliver ramt så urimeligt hårdt af klimapakken, som det i øjeblikket ser ud til.” (Foto: Lars Aarø/Fokus)

'Det er en ommer'

EU’s klimaudspil rammer dansk mælkeproduktion urimeligt hårdt og er nok den mindst effektive måde at løse Europas klimaudfordringer på, mener Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen.

”Det her er så urimeligt og uretfærdigt, at det er svært at tro, at de mener det alvorligt. Og så vidt jeg kan se, kommer det ikke til løse vores fælles klimaudfordringer. Politikerne er nødt til at finde andre løsninger. Det er en ommer.”

Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen lægger ikke skjul på, at han er chokeret over udformningen af EU’s klimaudspil, hvor det klimaeffektive danske landbrug er blevet pålagt at reducere sektorens udslip af klimagasser med 39 pct. frem mod 2030. Modellen er udformet således, at lande med det højeste BNP skal reducere mest.

Vi er foregangsland
”I princippet er det fair nok, at de rigeste lande skal bidrage med mest, og vi kunne da nok finde ud af at reducere med et par procenter mere end andre. Men vi kan ikke levere den andel, som EU lægger op til. Det er rent ud sagt umuligt, og det er det først og fremmest, fordi vi allerede har leveret i stor stil på klimaområdet,” siger han og fortsætter:

”Politikerne har i sin tid valgt, at Danmark skulle være foregangsland på klimaområdet. Det er glimrende, og vi kan da kun glæde os over, at danske mælkeproducenter faktisk er de meste klimaeffektive i verden. Problemet er, at vi nu er blevet så effektive, at vi stort set ikke kan reducere yderligere uden at skulle skære i produktionen. Op til 25 pct., viser EU-Kommissionens egne beregninger. Det giver jo ingen mening,” siger han og ryster på hovedet.

”Hvis vi sænker mælkeproduktionen i Danmark, bliver malkekøerne jo bare flyttet til Polen eller et andet land, hvor der slet ikke bliver produceret nær så klimaeffektivt som i Danmark. Det kommer overhovedet ikke til at gavne klimaet”, fortsætter han.

Fælles EU-løsning i stedet
Steen Nørgaard Madsen mener, at det er selve idéen om at tildele hvert EU-land sit eget klimamål, som er problemet i klimapakken. I stedet burde man betragte EU som en helhed og i fællesskab arbejde for at gøre mælkeproduktionen så klimaeffektiv som muligt.

”De fornuftige og overkommelige tiltag, som vi her i Danmark har foretaget på klimaområdet, kunne med fordel implementeres i andre EU-lande. Jeg er sikker på, at det vil være den billigste og mest effektive måde at gøre noget godt for klimaet. På den måde kan vi også sikre en stor mælkeproduktion i EU fremover. I øjeblikket viser EU’s egne beregninger, at klimakravene kan gøre det nødvendigt at importere mejeriprodukter og andre fødevarer fra lande uden for EU.”

Massivt lobbyarbejde forude
Mejeriformanden håber, at politikerne indser de grundlæggende skævheder i klimapakken og forhandler en helt ny model på plads. Han er dog samtidig klar over, at det næppe er det mest realistiske scenarie i øjeblikket. Men der er også muligheder inden for de eksisterende rammer, mener han.

”Der forestår et massivt lobbyarbejde for at sikre, at dansk landbrug og mælkeproduktion ikke bliver ramt så urimeligt hårdt af klimapakken, som det i øjeblikket ser ud til,” siger Steen Nørgaard Madsen.

Han peger blandt på, at Danmark bør kæmpe for at udvide mulighederne for at købe CO2-kvoter, at få tildelt flere fleksibilitetsmekanismer, at flytte en større del af byrden til nogle af de andre sektorer (transport, bolig osv.). og at biomasse til bioenergi bør tilskrives landbruget (som producerer biomassen) og ikke energisektoren, som det er tilfældet i klimapakkens nuværende udformning.

”Det er heldigvis en del håndtag at dreje på, og jeg håber da, at politikerne kan se det urimelige i, at vores erhverv skal bære så stor en del af byrden. I det helt store perspektiv er det jo vanvid at flytte landbrugsproduktionen til lande og regioner, der halter langt efter på klimafronten. Ikke mindst i en tid hvor alle taler om, at der skal produceres flere fødevarer til at mætte en voksende befolkning.”