Dansk mejeribrug er fortællingen om en branche, der rummer alt fra gårdmejerier til højteknologiske mælkepulveranlæg. Om oste i gourmetklassen og forskning i verdensklasse. Om økologi, sundhed, bæredygtighed og skolemælk. Og om et eksporterhverv, der årligt afsætter for omkring 20 mia. kr. verden over.
mejeri.dk er indgangen til viden, baggrund og aktuelle nyheder om mejeribranchen.
AKTUELT
Mælk og mejeriprodukter - et fundament for økologien
Her kan du læse mere om økologisk mælkeproduktion og økologiske mejeriprodukter. 382 gårde i Danmark har økologiske malkekøer. Det svarer til 15,7% af alle gårde med mælkeproduktion. Til sammen leverer disse gårde 12,8 procent af al rå mælk i Danmark. I Danmark er der en række mejerier, som udvikler og producerer økologiske mejeriprodukter.
Udvalgte nyheder
Fem gode grunde til gratis skolemad i Danmark
Skolen er derfor et centralt rum i børnenes liv. Det handler både om deres sociale udvikling, læring, trivsel, relationer og deres sundhed. Læs klumme fra Mejeriforeningens ernæringschef her.
Fem gode grunde til gratis skolemad i DanmarkStor opbakning til arbejdet for skolemad til alle
Mejeriforeningen har netop været vært ved en stor camp om skolemad til alle børn i den danske folkeskole. Campen samlede en lang og bred række af aktører på området.
Stor opbakning til arbejdet for skolemad til alleVM-bronze til Høgelund Mejeri
Med en bronzemedalje og sammenlagt fem oste i top-10, markerede Høgelund Mejeri sig for alvor ved det netop afholdte oste-VM i USA. ”Det betyder meget for os. De seneste par år har vi arbejdet målrettet på at øge og fastholde kvaliteten af vores blåskimmeloste, så det er et kæmpe skulderklap til medarbejderne at få den anerkendelse,” siger mejerichef Kim Bitsch, Arla Høgelund Mejeri.
VM-bronze til Høgelund MejeriDanske mejerier vinder seks guldmedaljer ved VM i ost
Bornholms Andelsmejeri og Arla-mejerierne Birkum, Kruså og Holstebro Flødeost vandt tilsammen seks guldmedaljer ved dette års verdensmesterskab i Wisconsin, USA. Derudover blev det til to sølv- og en bronze-medalje plus en ærespokal til dansk mejeribrug for 50 års samarbejde om konkurrencen.
Danske mejerier vinder seks guldmedaljer ved VM i ostDet har været spændende hele vejen
Lars Dalsgaard har stået i spidsen for nogle af de største projekter i Arla: Taulov Mejeri, Vimmerby pulveranlæg i Sverige og konsummælksmejeriet Aylesbury i UK. Sideløbende med et krævende arbejdsliv har han engageret sig i forskning, uddannelsen og klyngesamarbejde i fødevareindustrien. I denne uge fratræder han posten som direktør for Arla Innovations Centre for at gå på pension efter mere end 40 år i branchen.
Det har været spændende hele vejenLandmænd og mejerier er i gang med den grønne omstilling
Frem mod 2050 vokser befolkningen på jorden og efterspørgslen efter mejeriprodukter stiger. De mejeriprodukter kan med fordel produceres i Danmark, hvor landmænd og mejerier er i gang med klimaarbejdet og leverer mælk med et af verdens laveste klimaaftryk.
Landmænd og mejerier er i gang med den grønne omstillingMejeri driver økologi og spiller derfor en væsentlig rolle for regeringens øko-ambition
Mælk spiller en central rolle for økologien i landbruget og i kølediskene i Danmark og resten af verden, og dermed også for regeringens ambitioner som beskrevet i Strategi for økologi. Læs debatindlæg fra Mejeriforeningen.
Mejeri driver økologi og spiller derfor en væsentlig rolle for regeringens øko-ambitionForsker: Markant effekt af mejeriprodukter til ældre
Et australsk forskningsprojekt med flere tusinde plejehjemsbeboere viser, at ældre mennesker kan have stor gavn af mere protein og calcium i de daglige måltider: Faldulykker og knoglebrud blandt beboerne blev stærkt reduceret i forsøgsperioden, hvor alene antallet af de meget plejekrævende hoftebrud faldt med hele 46 pct. ”Studiet viser, at man med forholdsvis simple ændringer af kosten kan forbedre de ældres sundhed og livskvalitet ganske betydeligt,” siger projektets leder, Dr. Sandra Iuliano fra University of Melbourne.
Forsker: Markant effekt af mejeriprodukter til ældreLovende forskning i metanreduktion til øko-køer
Adskillige steder i verden forskes der i øjeblikket i fodertilsætningsstoffer, der kan reducere metanproduktionen og bruges hos økologiske køer. I et dansk forsøg kigger man på effekten af ekstrakter fra pil og hamp, som i laboratorier har kunnet give en reduktion på 30 procent.
Lovende forskning i metanreduktion til øko-køerProfessor: Vi er slet ikke færdige med at reducere metan fra køer
Med et foderadditiv som Bovaer kan man i dag fjerne op mod en tredjedel af koens metanudledning. På Aarhus Universitet i Foulum forsker man i at komme et par skridt videre. ”Mit bud er, at vi frem mod 2030 vil være i stand til at reducere koens metanudledning med 50 pct.,” lyder det fra professor Peter Lund.
Professor: Vi er slet ikke færdige med at reducere metan fra køerMedlem af Mejeriforeningen?
SUNDHED
BÆREDYGTIGHED
DYREVELFÆRD
SMAG & MADKULTUR
Hvor mange ton ost producerer vi i Danmark om året? Hvor meget yoghurt spiser en dansker i gennemsnit? Hvilke lande eksporterer vi flest mejeriprodukter til? Disse spørgsmål og mange flere kan man finde svar på i Mejeristatistikken, der sætter aktuelle tal på mælkesektoren og mejeribranchen i Danmark.
Mejeribrugets ForskningsFond støtter forskning inden for områderne: teknologi, fødevaresikkerhed og mikrobiologi, sundhed og ernæring samt food innovation.
Dansk mælk-mærket
Dansk Mælk-mærket viser, at mælken kommer fra en dansk gård og er behandlet og fyldt på karton i Danmark