Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Dansk mælkeproduktion er den mest klimaeffektive i EU, men det tages der ikke højde for i Kommissionens klimaudspil.

Dansk landbrug i klimaklemme

I juli meldte EU-Kommissionen sine klimakrav ud til medlemslandene: De ikke-kvotebelagte sektorer - herunder landbrug - skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 39 pct. inden 2030.
En umulig opgave for landbruget, lyder der fra Landbrug & Fødevarer, som forsøger at få politikere i Danmark og Bruxelles til at finde andre løsninger på klimaudfordringen.

Den 20. juli offentliggjorde EU-Kommissionen sin længe ventede ’klimapakke’ med konkrete reduktionsmål for udledning af klimagasser i de enkelte medlemslande frem mod 2030. Klimapakken omhandler de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport, boliger og affald), og her er Danmark blevet tildelt et af de højeste reduktionskrav: 39 pct. Kun Sverige og Luxembourg bliver mødt af højere krav (40 pct.), mens lande som Tjekkiet og Polen skal reducere klimaudslippet med henholdsvis 14 og 7 pct.

Kravene er beregnet i forhold til de enkelte landes BNP ud fra en idé om, at de rigeste lande skal betale den største klimaregning. Fælles for alle landene er, at klimaindsatsen frem mod 2030 vil blive målt i forhold til niveauet i 2005 – og det skæringsår er mildt sagt noget af et problem for dansk landbrug. Som nogle af de første i verden lagde sektoren sig allerede i 1990 i selen for at reducere sin klimabelastning. Med stor succes. Sideløbende med en produktionsvækst på 22 pct. fra 1990 til 2014 er det lykkedes dansk landbrug at reducere udledningen af klimagasser med 16 pct. En analyse fra Wageningen Universitet i Holland (J. P. Lesschen et al., 2011) konkluderer, at dansk mælkeproduktion er den mest klimaeffektive i EU.

Dyrt for landbruget – og Danmark
”Dansk landbrug ligger helt i front på klimaindsatsen. Med vores indsats gennem de seneste 25 år har vi stort set drejet på alle de håndtag, der kan drejes på, når det gælder reduktioner af drivhusgasser. Vi er langt foran mange af de andre EU-lande, som groft sagt bare kan kopiere de tiltag, vi har foretaget,” siger chefkonsulent Mads Helleberg Dorff Christiansen, Landbrug & Fødevarer, og tilføjer:

”Problemet er, at vi så at sige har høstet de lavthængende frugter. Skal vi nedbringe klimabelastningen yderligere, bliver det meget besværligt og til en langt højere pris end den hidtidige indsats. For ikke at sige umuligt. Medmindre man vælger at reducere produktionen, men den løsning er uacceptabel og kan hurtigt blive dyr for både landbrugets og landets økonomi.”

Det sidste har EU-kommissionens forskningsenhed, Joint Research Centre, faktisk regnet på. I den allerværste – og forhåbentligt lidt teoretiske - situation, hvor dansk landbrug ikke får nogen former for fleksibilitet og skal levere en reduktion på 39 pct., vil det kræve en nedgang i produktionen af oksekød på 50 pct., mælk: 25 pct. og svin: 14 pct.

Af samme rapport fremgår det, at konsekvenserne for EU kan blive, at regionen bliver nødt til at øge importen af fødevarer markant for at kunne dække forbrugernes efterspørgsel. For oksekøds vedkommende vil importen stige med hele 360 pct., mens mælkeimporten bliver skruet 80 pct. i vejret.

Slaget er ikke tabt
Dansk landbrug er med andre ord havnet i det paradoks, at man kan ende med at blive straffet for at være tidligt ude med en effektiv indsats på klimafronten. Havde man ladet stå til, ville en reduktion på 39 pct. have været langt mere overkommelig. Men det betyder dog ikke, at slaget er tabt. Klimapakken er et udspil, som nu skal forhandles på plads i EU’s ministerråd og Europa-Parlamentet. Parallelt hermed skal de enkelte lande internt finde frem til, hvordan reduktionskravene skal fordeles mellem de forskellige erhverv. De 39 pct., som Danmark er blevet pålagt, er således et fælles krav til både landbrug, transport, bolig og affald. Man kan således forestille sig, at kravene til landbruget sænkes, mens transportsektoren bliver pålagt en større del af reduktionen.

”Landbruget skiller sig ud fra de andre sektorer, fordi der er tale om biologiske processer, som gør det umuligt fuldstændig at undgå emissioner. Dyrehold og jordbearbejdning udskiller klimagasser, og vi har ikke mulighed for at anvende tekniske løsninger i samme omfang som fx i transportsektoren, hvor man kan skifte til biobrændstof eller anvende eldrevne køretøjer. Ligeledes har transportsektoren ikke haft held til at reducere drivhusgasudledningerne på samme vis som i landbruget,” siger chefkonsulent Mads Helleberg Dorff Christiansen.

Tidsfristen for at få forhandlet løsninger på plads både nationalt og i EU-regi er tre år. Herefter skal klimaaftalerne være klar til endelig godkendelse. Krav kan sænkes til 33 pct. En anden måde at nedjustere kravene til landbruget er ved hjælp af de såkaldte ’fleksibilitetsmekanismer’, som er indbygget i udspillet fra EU-Kommissionen. Her åbnes mulighed for at anvende uudnyttede CO2-kvoter fra ETS-kvotemarkedet (storindustrien og energisektoren) samt modregning af effekten af kulstoflagring ved skovrejsning, udlægning af græsarealer m.m.

Ved maksimal udnyttelse af begge fleksibilitetsmekanismer kan Danmark få nedbragt sit reduktionskrav med i alt 6 procentpoint til 33 pct.

Mulighed for yderligere reduktion
Landbrug & Fødevarer/Mejeriforeningens lobbyindsats handler i høj grad om at få øget omfanget af fleksibilitetsmekanismerne i klimapakken. Uudnyttede CO2-kvoter kan p.t. give et nedslag på 2 procentpoint, men bør kunne give mere, mener man i Landbrug & Fødevarer. Opkøb af CO2-kvoter er ifølge organisationen den mest omkostningseffektive løsning, da der p.t. er et stort overskud af kvoter til en lav pris. Beregninger viser, at Danmark med den nuværende kvotepris ville kunne købe sig til hele sin reduktionsforpligtelse for 1 mia. kr. Men det er ikke tilladt i klimapakkens nuværende udformning.

EU-Kommissionen har desuden lagt op til, at man i de kommende forhandlinger vil inddrage det såkaldte LULUCEF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Det handler meget kort fortalt om, at landbruget i sit klimaregnskab kan modregne kulstofbinding fra nye skovarealer, udtagning af lavbundsjorde eller kulstoflagring i jorden.

”Vi håber på, at der kan blive mere frihed til at handle og bruge LULUCEF på tværs af grænser og sektorer. Det vil give god mening, men på nuværende tidspunkt er der ingen, der ved, hvor meget det kommer til at vægte”, siger Mads Helleberg Dorff Christiansen.

Landbrug & Fødevarer har også udarbejdet egne forslag til nye mekanismer, som skulle give adgang til yderligere fleksibilitet. Det handler fx om, at et land øger sin reduktionsindsats i transportsektoren, eller at et land bidrager med klimafinansiering i udviklingslandene over gennemsnittet i EU. Ny model, tak Helt overordnet arbejder L&F på at få ændret selve ’arkitekturen’ i klimapakken, som man mener er både uretfærdig og langtfra giver den største effekt for klimaet.

”Det bedste ville være at betragte EU som en helhed og bruge ressourcerne på at gøre den samlede landbrugsproduktion så klimaeffektiv som muligt. Det vil være billigere og langt mere effektivt at sætte ind i de lande og regioner, som har de største udledninger pr. produceret enhed frem for at straffe klimaeffektive lande som Danmark. I den sidste ende handler det vel om at producere så klimavenligt som muligt,” siger Mads Helleberg Dorff Christiansen.